Spring til indhold
TechventBliv pilotkunde

Privatliv

Privatliv og databehandling

Kort version: Vi gemmer kun det, du selv skriver til os. Vi bruger det kun til at svare dig. Vi sætter ingen cookies, og vi deler aldrig dine oplysninger med andre til markedsføring.

Senest opdateret 1. oktober 2026

Hvem er dataansvarlig

Techvent, CVR 33119992, Østre Teglværksvej 12, 3450 Lillerød. Spørgsmål om dine oplysninger sendes til info@techvent.dk.

Hvilke oplysninger vi behandler

Pilot-formularen: navn, virksomhed, e-mail, telefonnummer (valgfrit), antal ejendomme og din beskrivelse (valgfrit).

Bookingkalenderen: det, du udfylder, når du booker en tid, typisk navn, e-mail, telefonnummer og en eventuel besked.

Henvendelser på e-mail og telefon: det, du selv sender eller fortæller os.

Tekniske logfiler: vores hostingleverandør registrerer kortvarigt IP-adresse, tidspunkt og browsertype for at kunne levere siden og afværge misbrug. Vi bruger ikke logfilerne til at følge enkeltpersoner.

Formål og retsgrundlag

Vi bruger oplysningerne til at svare på din henvendelse, vurdere om et pilotprojekt giver mening, og aftale et møde. Grundlaget er dit samtykke, som du giver i formularen (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a), og at behandlingen er nødvendig for at tage skridt forud for en eventuel aftale (artikel 6, stk. 1, litra b).

Du kan når som helst trække dit samtykke tilbage ved at skrive til os. Det påvirker ikke lovligheden af den behandling, der er sket inden.

Hvem behandler oplysningerne for os

Vi bruger to leverandører som databehandlere. Begge er bundet af en databehandleraftale.

  • GoHighLevel (HighLevel Inc., USA): vores kundesystem, bookingkalender og e-mail. Her gemmes henvendelser fra formularen og kalenderen.
  • Vercel Inc. (USA): hosting af hjemmesiden og den server, der sender formularen videre til kundesystemet.

Overførsel af oplysninger til USA sker efter databeskyttelsesforordningens regler om tredjelandsoverførsel, det vil sige EU-U.S. Data Privacy Framework eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser. Vi sælger eller udleverer aldrig oplysninger til andre til markedsføring.

Cookies og sporing

Hjemmesiden sætter ingen cookies og bruger ingen analyse- eller sporingsværktøjer. Vi lægger aldrig personoplysninger i adresselinjen.

På siden /book indlæses bookingkalenderen fra GoHighLevel først, når du trykker på knappen. Kalenderen kan sætte cookies, som er nødvendige for, at bookingen virker.

Hvor længe vi gemmer oplysningerne

Henvendelser gemmes, så længe dialogen er aktiv, og slettes senest 12 måneder efter vores sidste kontakt, medmindre vi indgår et samarbejde. Så gælder aftalens vilkår og bogføringslovens krav om opbevaring.

I et pilot- eller kundeforløb

Arbejder vi sammen, behandler vi virksomhedens materiale under en særskilt databehandleraftale. Jeres data bruges ikke til at træne AI-modeller. Resultater bruges kun som case i anonymiseret form og kun efter aftale.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt i de oplysninger, vi har om dig, og til at få dem rettet, slettet eller begrænset. Du kan gøre indsigelse mod behandlingen og bede om at få oplysningerne udleveret i et almindeligt format. Skriv til info@techvent.dk, så svarer vi inden for en måned.

Du kan klage til Datatilsynet via datatilsynet.dk.